top of page
Psykoterapeut

Lidt om mig

Mit navn er Sofie Mogensen. ​Jeg er født i 1983 i Holstebro, og bor i dag i Egå, få km nord for Århus. I mange år har jeg interesseret mig for psykologi, og efter at jeg i 2014 tog en NLP uddannelse, var startskuddet givet og jeg vidste, at jeg ville uddanne mig videre. Sommeren 2017 begyndte jeg derfor at læse til psykoterapeut på ID Academy i Århus. ​

Min interesse for psykologi er også udsprunget af, at jeg i mine slut 20'ere gik igennem en svær periode. Senere mistede jeg min mor til kræft efter et svært sygdomsforløb, og jeg oplevede den sorg, som følger når man mister én man har kær. ​Jeg har selv haft stor gavn af at opsøge professionel hjælp og støtte, og jeg ønsker nu at give videre, der hvor jeg kan. 

Med mine personlige erfaringer og faglige uddannelser, har jeg et godt fundament at arbejde ud fra. Jeg har gået skridtene, fundet min vej igennem, og jeg vil gerne hjælpe dig med at finde din.

Uddannelser

2017-2021

ID Academy Århus

2014-2015

LSP Holstebro

Psykoterapeut

 

Uddrag fra ID-Academy's hjemmeside.

Den 4-årige ID Psykoterapeut uddannelse har eksisteret siden 1998 og har siden da fået en position som en af Danmarks mest søgte psykoterapeutuddannelser.

Uddannelsen er oprindeligt grundlagt af  Ole Vadum Dahl og er gennem årene løbende blevet videreudviklet, så den hele tiden har været på forkant med den nyeste psykologiske viden og psykoterapeutiske forskning.

ID Psykoterapeutuddannelsen ledes i dag af et team af nogle af Danmarks allerbedste psykoterapeut-lærere, som hver især er specialister i bestemte psykologiske temaer og psykoterapeutiske metoder.

ID Psykoterapeut Uddannelsen er integral, dvs, at det er en helhedsorienteret og bæredygtig uddannelse.

  • som hvert fjerde år bliver evalueret efter de tværministerielle kvalitetskriterier for private psykoterapeut uddannelser af et uvildigt konsulentfirma,

  • som ifølge de omfattende evalueringsrapporter fra 2008 og 2013 på alle punkter opfylder samtlige ministerielle kriterier, og

  • som sammen med en relevant forudgående uddannelse giver mulighed for at blive medlem af Dansk Psykoterapeutforening, der er Danmarks største og mest seriøse organisation for psykoterapi.

Læs mere på ID Academy's hjemmeside her...

Neuro Lingvistisk Programmering

 

Uddrag fra sundhedsguiden.dk.

 

Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) består af en række psykologiske og pædagogiske værktøjer, der sætter en i stand til at finde og bruge de ressourcer, som man er i besiddelse af, men ikke anvender. NLP er et værktøj til forandring, personlig udvikling og kommunikation.

 

NLP er forkortelse for Neuro Lingvistisk Programmering, som i dag benyttes inden for bl.a. sundhed, psykoterapi, patient- og personalepleje, coaching, undervisning, markedsføring og salg.

Denne form for psykoterapi er baseret på at modellere/efterligne naturligt kompetente mennesker ved at finde ud af, hvad der gør dem dygtige. Dette har ført til en række teknikker, som tilsammen danner NLP, der er en form for attitude eller indstilling.

NLP beskæftiger sig med sammenhængen mellem tanker (neuro) og sprog (lingvistik):

  • Neuro: består af alle ens oplevelser som bliver kodet, registreret og behandlet via sanserne for at give mening. Derefter repræsenteres ”meningen” for sindet via: billeder, lyde, fornemmelser, lugte, smag, indre dialog og oftest i en kombination.

  • Lingvistisk: den sproglige og udtryksmæssige del af den måde, man opfatter verden omkring sig på. Det er muligt at fremme den personlige udvikling og forbedre resultatet af sin kommunikation med andre ved at arbejde med det sproglige udtryk.

  • Programmering: måden hvorpå man ubevidst anvender tidligere oplevelser til at kommunikere med en selv og andre for at opnå de ønskede resultater.

Læs mere på sundhedsguiden her...

Kontakt mig

Sofie Mogensen

Egå Strandvej 102, 8250 Egå

sofie@mogensen-mail.dk  |  Tel: 23 48 57 95

  • Black Facebook Icon
  • Black Instagram Icon

Tak for din indsendelse!

bottom of page